Hvordan gør vi så det?

Som udgangspunkt pålægger Friskoleloven enhver friskole “at give en undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i Folkeskolen”.

På Frijsendal friskole har vi valgt, at eleverne som en naturlig del af deres skolegang afslutter med at tage folkeskolens afgangsprøve.

Selvom afgangsprøve i udvalgte fag ikke på tilstrækkelig måde kan være dækkende for indholdet af et 10-årigt skoleliv på Friskolen, anser vi det for vigtigt, at vore elever kommer ud med de samme formelle forudsætninger, som gælder for undervisningen i den danske folkeskole. Samtidig ved vi, at eleverne har mange andre og vigtigere kompetencer med sig i rygsækken, når de forlader friskolen. Kompetencer og færdigheder, der ikke umiddelbart lader sig måle, eller som kan gøres til genstand for statistiske sammenligninger, men som rent menneskeligt giver eleverne større livskompetencer.

Disse personlige kompetencer omfatter ansvarlighed og tillid til sig selv og andre,samt rummelighed og respekt overfor andre. For at bevidstgøre eleverne om disse mindre målbare værdier, er det besluttet, at eleverne afslutningsvis skiver opgave i faget projekt, om hvor og hvordan, de selv har gjort en forskel på friskolen. Disse opgaver vil også fremadrettet blive brugt i evalueringen af skolens undervisning.

Undervisningens struktur

Skolens undervisning tager udgangspunkt i det enkelte barn med skyldig hensyntagen til fællesskabet. Undervisningen skal gennem en høj faglighed styrke elevernes videbegær og nysgerrighed, samt øge deres ansvarsbevidsthed overfor det omgivende samfund.På Frijsendal Friskole vægtes den differentierede undervisning. Skolen er indrettet med en traditionel klasseinddeling, hvor holddeling kan indgå som en del af metoden. Eleverne kan således efter omstændighederne opdeles efter fagligt niveau, interesse, køn eller på tværs af alder. Her ud over finder vi det dog vigtigt, at eleverne kender og er trygge ved hinanden, samt at erfaringen gennem evaluering af vores undervisning fortæller os, at mange af vores elever har brug faste strukturer og en genkendelighed i deres skole-hverdag. Derfor starter alle dage med morgensang for hele skolen, efterfulgt af morgenmotion og morgenlæsning, hvor de ældre elever læser for de yngste. Helheden i børnenes hverdag prioriteres højt. Det stiller krav til tæt samarbejde mellem skole, SFO, klubtilbud, hjem samt foreninger og institutioner i omegnen med eleven i centrum. Helhed og faglighed styrkes også ved anvendelse af tværfaglig og projektorienteret undervisning, hvor hverdagen i skole, SFO og klub i perioder kan bygges op omkring fælles temaer.

I indskolingen tages der stort hensyn til elevernes behov for tryghed og overskuelighed, hvorfor der i planlægningen tages stor højde for, at eleverne møder samme lærere og pædagoger i såvel skole og SFO. Dette betyder også, et lærere og pædagoger ser det ”hele” barn, hvilket har stor betydning for skole-hjem samarbejde og evalueringen af det enkelte barns skolegang.

I mellemtrinnet gives eleverne mere medbestemmelse, hvorfor indførelsen af projektfag også kommer naturligt her. Samtidig får eleverne mulighed for at få repræsentanter i elevrådet. Faget værksted og design introduceres til eleverne, hvor elevernes kreativitet gives friere rammer.

I udskolingen rettes undervisningen naturligt hen mod at kvalificere eleverne til at tage Folkeskolens Afgangsprøven. Samtidig bruges mange kræfter på at få de ældste elever til at fungere som en social enhed, hvor man tager sig af hinanden og hjælper hinanden ud fra, hvor man fagligt og menneskeligt er, og være rollemodeller for skoles andre elever.

Undervisningens indhold

Ifølge friskoleloven skal en fri grundskole give en undervisning, “som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen”. Eleverne skal altså mindst lære det samme, som hvis de havde gået i folkeskolen. Vi har imidlertid mindre elevtal i hver klasse, hvilket giver mulighed for at opnå noget mere. Vi lægger vægt på musiske fag og bevægelse samt nærhed og tryghed; men det er som grundlag for den faglige læring, ikke istedet for. Ud over de fag, man finder beskrevet i fælles mål, vil vi fremhæve:

Morgensang.

Vi vil gerne give alle vores elever en god start på dagen og med den fælles morgensang, hvor der gives informationer, fejres fødselsdage, vises musikstykker m.v. og hvor eleverne kan komme til orde, oplever vi, at eleverne står styrket til den kommende skoledag.

Morgenmotion / morgenlæsning

Efter morgensang deles skolens elever i 2 hold, hvor det ene hold dyrker motion og det andet læser. 0. klasse læser med deres megamakker fra 9. klasse, der læser højt for de nye skolebørn. Dansklærerne støtter op omkring læsning og hjælper eleverne, hvor de er fagligt. Morgenmotionen tilrettelægges i 3 aldersgrupper og sværhedsgrad tilpasses herefter.

Projekt – fag

Faget læner sig op ad fælles måls beskrivelse af projektugen for 9. Klasse. Vi vil gerne, at vores elever står stærkt til et kommende studie- og arbejdsliv, hvor netop det, at kunne formulere egne målsætninger og forundringspunkter vil være et stærkt aktiv.

Værksted & Design

Værksted og design giver eleverne mulighed for selv at skabe og give liv til egene tanker og fantasier. Under beskrivelsen ”Værksted og design” gemmer Sløjd, Billedkunst og håndarbejde sig. Vi har valgt at slå det sammen under et, for at give fagene et mere nutidigt præg, og for at bevidstgøre eleverne om egne muligheder for at skabe.

Fortælling

Frijsendal friskole er en grundtvig-koldsk friskole. Vi tror, at det levende ord, til stadighed har stor dannelsesmæssig virkning, og at netop denne disciplin om nogen anden er med til at forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre.

Temaperioder

I løbet af et skoleår brydes skemaet op en 1-2 gange til fordel for længerevarende temaperioder typisk af 1 — 1 1/2 uges varighed. Her tænkes ind i forskellige store temaer, hvor de forskellige fag får mulighed for at gå op i en højere enhed. Eksempler på temaperioder er “Minisamfund (bank og handel)”, ”Astrid Lindgrens verden”, ”Gasolin” og “Middelalderen”. Elever og lærere har her arbejdet på tværs af skel og tilhørsforhold. Ved nogle temaer, har der været arbejdet udfra en storyline, hvor skolen den sidste uge er lavet om til f.eks. en middelalder-landsby, hvor alle skulle leve sig ind i de forskellige roller og gøremål, der fandtes dengang.

Klasselærerdage, lejr og studietur.

Fast ligger også en temaperiode, hvor alle klasser har klasselærerdage. Disse ligger typisk i begyndelsen af året, så evt. nye klassekammerater og lærere kan lære hinanden lidt at kende. Hvert år tager skolens 0 – 7. Klasse på lejr et sted i Danmark. 8. klasse tager disse dage til København på studietur. 9. klasse tager i begyndelsen af skoleåret på en udlandsstudietur. (Ligger samtidigt med klasselærerdagene).

Friskolens undervisning og fælles mål

Som alle andre friskoler er vi overordnet forpligtede til at give en undervisning, ”der skal stå mål med det, der sædvanligvis kræves af undervisningen i folkeskolen”.Frijsendal friskole har fra starten i 2009 valgt, at eleverne afslutter deres skolegang med Folkeskolens Afgangsprøve. Som en konsekvens heraf leder Friskolens samlede undervisning naturligt hen imod Folkeskolens slutmål.
I forhold til Folkeskolelovens trin- og delmål for de forskellige fag, vil der på vores skole naturligt være nuancer og forskelle med hensyn til planlægning, indhold og gennemførsel af undervisningen, men det er vores overbevisning, at vi til fulde lever op til ”Fælles mål”.

Lærernes arbejde med fælles mål

Når skolens lærere planlægger skoleåret, tages der udgangspunkt i læseplaner og del og slutmål for folkeskolen. Lærernes årsplaner for skoleåret afleveres til skolens ledelse ved begyndelsen af skoleåret, hvor de gennemgås. Lærerne gennemgår årsplanerne på forældremøderne i starten af skoleåret, hvor de uddyber sammenhæng mellem årsplan og del og slutmål for folkeskolen. Årsplanerne kan også findes på de enkelte klassers intraside. Skolens tilsynsførende gives kopier af samtlige årsplaner, hvor denne har mulighed for at gå i dialog med de enkelte lærere om planlægningen af undervisningen.

Karakterer – og offentliggørelsen heraf

Skolens 8. Klasse gives karakterer 2 gange årligt. Til jul og umiddelbart inden sommerferie. Skolens 9. Klasser vil få karakterer til jul, til påske og som følge af folkeskoles afgangsprøve. Da tal ikke altid er tilstrækkelige, vil karakterne ofte været suppleret med en skriftlig beskrivelse.Vi er forpligtede til at offentliggøre karakterer og henviser til undervisningsministeriets hjemmeside : www.uvm.dk. Her kan man se vores elevers karakterer.