• slide

    Elever der tør

    tage ansvar

  • slide

    Faglig udfordring

  • slide

    Sammenhold og

    fællesskab

  • slide

    Kreativ udfoldelse

  • slide

    Lærer-elev interaktion

Interesseret i at
blive elev?

- Klik her!

Hverdagen

Lektier:
Lærerne benytter der en online kalender på klassens intra-side. Det er dog stadig elevens ansvar at sørge for at lave lektier og holde sig orienteret, da det jo kan være situationer, hvor det ikke har været muligt at få lektierne på kalenderen. Det er ikke altid, at børnene har lektier for, da vi når meget på timerne. Vi mener, at det er vigtigt, at eleverne oplever deres lektier som vedkommende, og ikke blot ”nu nåede vi dertil, og så må i lave resten hjemme”. De fleste lektier vil derfor ofte have karakter af træning – f.eks. træne tabel, læse m.v. Lærerne uddyber deres tanker holdninger omkring lektier til forældremøderne. Der er også mulighed for at benytte den frivillige lektiecafe - Hver dag kl. 12.15 - 12.40.


Arbejdsopgaver i klasserne:

Ud over at alle elever hver dag har en duksepligt, har klasserne også nogle fastsatte arbejdsopgaver i løbet af skoleåret. Disse planlægges af klasselæreren i samarbejde med klassens forældrerepræsentanter:

Julemarked:

5 kl. sælger kaffe /the/saft (og brygger kaffe m.m.).
4. kl. sælger æbleskiver/rundstykker.
9.kl. stiller borde op i musik og går ellers til hånde og holder orden i musik, mens der er julekoncert.

Grillfesten i juni:

6. kl. Stille borde op og tørre stole af til festen.
3. kl. salg af øl og vand til forældre under spisningen.
7. kl. stille scenen op udendørs.

Translokation

8. Klasse hjælper med opstilling af borde og stole og pynter lokalet op.

Teater ugen:

1. kl. og 2. kl. bager boller til den aften, hvor der er premierer for forældre og søskende.


Morgenmotion / morgenlæsning:
Tirsdag til fredag er der morgenmotion eller morgenlæsning efter morgensang. Skolen deles i to, hvor det ene hold læser, og hvor det andet hold dyrker morgenmotion. Man får således 2 x morgenmotion og 2 x morgenlæsning om ugen.


Indefodtøj:
I undervisningslokalerne går vi ikke med udefodtøj, så alle skal have et par indesko stående på skolen. Det er både af hensyn til rengøringen og af hensyn til børnenes fødder – De har godt af at komme ud af kondiskoene en gang imellem.


Morgensang:
Hele skolen mødes hver morgen 7.50 til morgensang. Ud over at der synges, fortælles der gerne lidt om dagen og der fejres fødselsdage. Forældre og andre interesserede er altid velkomne til morgensang.


Svømning:
Skolens 4. og 5. klasse har i perioden august – maj svømning i stedet for almindelig idræt. Svømning forgår i Hammel svømmehal og eleverne skal selvfølgelig have det rette tøj med til dette. Skal man fritages fra svømning, skal der en seddel med fra hjemmet eller skolen skal kontaktes. Undervisningen starter kl. 13.30 i svømmehallen og en time frem. Eleverne er derfor først tilbage i Sall ca. 15.15. Eleverne bliver transporteret i bus til og fra undervisningen. Skulle der være elever, der ønsker at gå direkte hjem fra svømning, skal dette aftales med skolen.


Madpakker:
Vi ser gerne, at eleverne har et stykke ”håndterbart” mad med til første frikvarter. Det kan fx være et stykke frugt eller en bolle, der kan tages med i hånden udenfor. Alle klasselærere spiser med deres klasser i spisepausen – også de dage hvor de efterfølgende har fri. Hvis eleven skal gå hjem og spise eller andet, bedes man have besked med i kontaktbogen om dette.


Computere:
Da vi oplever, at vores ældste elever i høj grad selv tager egen computer med, er det besluttet, at der er en forventning om at eleverne på 8. og 9. Klassetrin medbringer egen computer til undervisningen. Skolen også har et klassesæt Ipads, der kan benyttes i undervisningen.


Bøger:
Skolens bøger skal altid være bundet ind. Det betyder at flere bøger sandsynligvis skal indbindes flere gange i løbet af året. Misligholdelse af bøger kan medføre erstatning.


Bibliotek:
Eleverne har mulighed for at anvende skolens bibliotek og låne bøger til fritidsbrug. De yngste klasser har en fast bibliotekstime om ugen.


Mobiltelefon:
Det er tilladt at medbringe mobiltelefon på skolen, men den skal forblive slukket i bunden af tasken indtil efter sidste time. Overtrædes dette inddrages telefonen resten af skoledagen på lærerværelset. Det er ligeledes ikke tilladt at bruge mobiltelefon i SFO. Det er tilladt at benytte telefonen efter sidste time ved garderoberne, så længe det ikke forstyrrer skolens øvrige elever.


Miljøpatrulje:
Det ville være dejligt, hvis alle smed affald i de dertil indrettede skraldespande, men sådan er det jo desværre ikke altid. Derfor har klasserne på skift en uge af gangen til opgave at holde skolens område pænt og rent.


Skoletasken:
Det er vigtigt for en god undervisning at børnene har orden i deres sager. Penalhuset skal indeholde flere velspidsede blyanter, gerne farveblyanter, viskelæder, lommeregner og lineal. Til matematikundervisningen skal der bruges passer, tegnetrekant og vinkelmåler.